Indledning:
Fantasi bliver ofte associeret med udendørs leg
eller leg med simple ressourcer som en sten, der kan blive til en hund, eller
en bamse, der pludselig bliver levende. Hvad hvis man kunne bringe disse ting til
live? Digitale medier giver mennesket mange muligheder for at udfolde sig
kreativt. Man kan bruge dem til at kommunikere og fortælle en historie. Vi vil
i dette projekt, give vores bamser liv og sammen med børnene fra vuggestuen i
Sindal skabe et univers, hvor alt kan ske.
Tema:
Vi har valgt at vores hovedtema i
dette samskabelsesprojekt er eventyr og fantasi. Temaet er så åbent at man kan arbejde med nærmest alt, og det er kun
fantasien og teknikken, der kan begrænse os. Samtidig kommer vi ind over læreplanstemaet
kulturelle udtryksformer og værdier, da fortælling af eventyr er en kulturel
udtryksform. Temaet er også valgt for at tiltrække børnenes interesse, da det
henvender sig godt målgruppen.
Vores projekt giver vuggestuen
mulighed for at lege med sproget. Sprog er en stor del af dagligdagen, og det er vigtigt for børn, at
den voksne bruger sprog i deres nærhed, samt går i dialog med børnene på deres
niveau[1].
Derudover ved vi, at sprog også er et tema indenfor de 6 læreplanstemaer, og
derfor er det en pædagogisk opgave at kunne støtte børnene i deres
videreudvikling af dette.
Vi arbejder med personlig udvikling på den måde
at børnene skal være med i en demokratisk og kreativ proces. Dette skal give
dem en følelse af at være værdifulde deltagere i samfundet.
Ramme:
Vores forløb vil foregå
over en blog, hvor vi vil poste blogindlæg, og på den måde kan vi kommunikere
med børnene og pædagogerne i vuggestuen. Vi vil gøre dette vedkommende for
modtagerne ved at appellere til deres interesser, samt deres udviklingsniveau.
Som sagt er en del af vores tema eventyr og fantasi, og derfor vil vi gerne så
vidt muligt gerne få skabt en god tillid til børnene. Dette gør vi bl.a. ved at
bruge deres egne bamser/soveklude i vores eventyr, da det er noget de har kendskab,
samt en relation til, og derfor ikke er helt nyt for dem.
Da vores målgruppe er
0-3 år, kan dette godt blive en begrænsning for os, da børnenes udvikling i den
alder kan være meget forskellig. Svagheden i vores projekt vil derfor være, at
når vi har denne målgruppe vil det blive svært for os at skabe et projekt, der
passer til deres kompetencer hver især. Vi har derfor tænkt os at anvende
modellerne, NUZ og flow, for at sikre os, at vi er i børnenes nærmeste
udviklingszone. Vi skal være i deres udviklingszone, og det er vi ikke hvis
projektet er for let, da de ældste børn vil komme til at kede sig, og hvis det
derimod bliver for svært kan det blive frustrerende for de yngste. Når børnene ikke har en følelse af flow er
de ikke opmærksomme og nysgerrige på processen, og derfor vil de ikke udvikle
sig. Ifølge
Csikszentmihalyi oplever børn angst og stress, hvis den stillede opgave er for
svær[2].
Vi forsøger dermed at støtte barnet hen imod udviklingszonen. Det gør vi ved at
tilpasse sværhedsgraden af opgaven, så den passer til børnene og deres
kompetencer. Vi vil sikre os, at vi er i NUZ og Flow igennem dialog med
pædagogen.
Der skal være plads til
børnenes bidrag, og derfor skal vi ikke sætte begrænsninger for vores projekt.
Dette gør vi ved at give børnene masser af frihed til at bruge deres fantasi,
samt bruge deres bidrag så vidt muligt i vores eventyr. Vi vil ligeledes
gerne opfordre dem til at gøre brug af deres miljøer i vuggestuen, både
udendørs og indendørs.
Teknik:
I vores projekt med
Sindal vuggestue har vi tænkt os at lave en e-bog om børnenes bamser/soveklud.
Først præsenterer vi os selv og vores bamse/soveklud. Derefter beder vi børnene
om at præsentere sig selv og deres bamse/soveklud. Børnene vil blive filmet af
en pædagog, hvor de fortæller om deres bamse/soveklud.
Vi vil lave en vejledning til Sindal vuggestue om, hvordan de skal hente bogen, når den er færdig, og eventuelt en vejledning til Puppet Pals.
Vi vil lave en vejledning til Sindal vuggestue om, hvordan de skal hente bogen, når den er færdig, og eventuelt en vejledning til Puppet Pals.
Der bliver brugt iPad,
da det er noget, som mange intuitioner har i dag. Det er en del af børnenes
hverdag, og de er kendte med iPads. Der vil også fra vores side af blive brugt
Puppet Pals og stop motion film. Til at filme indslag vil der blive brugt
videokamera og iMovie til redigering. Fra institutionens side vil der blive
brugt iPad, billeder og film. Der vil måske også blive brugt Puppet Pals. Der
vil ikke være nogle forventninger til pædagogen i Sindal vuggestue om, at de
skal redigere materialet, som de sender til os, da det kan være tidskrævende at
gøre dette og kræver kompetencer inden for iMovie. Vi vil arbejde multimodalt
ved at bruge flere forskelige tegnsæt.
Det kan være en
udfordring, at børnene er så små. De kan ikke selv filme eller tage billeder,
men har brug for megen hjælp fra pædagogen. Det kan være en udfordring, da der
i disse tider i alle institutioner er mangel på hænder, og derfor er der
tidspres.
Til sidst bliver bogen
samlet i en app, som hedder book creator. Ifølge Jette Aabo Frydendahl er book
creator en funktionel app[3].
Æstetisk og kreativt:
Vi er interesseret i at få
udforsket børnenes mange billedsprog både i klassisk æstetisk praksis med
tegninger mv. men også med digital
produktion. Som æstetiske elementer vil vores færdige produkt være sammensat af
fortælling, sang, lyde, tegninger og film[4]. Da vi
arbejder med en målgruppe på 0-3 år, der har begrænset erfaring med digital
proces, må vi gå foran i læringsrummet[5] og vise,
hvordan man kan bruge medierne til at udtrykke sig. På denne måde vil der også
ske en æstetisk fordobling[6], idet at
vi arbejder med de samme æstetiske udtryk som børnene, og de derved lærer af os
og måske lærer os gennem vores individuelle fortolkninger.
Del 1:
Som det første input til samskabelse fra vores side vil vi filme os selv og vores bamser. Vi vil fortælle om bamserne ud fra en interviewstil med åbne spørgsmål. Vi vil arbejde med skuespil på den måde, at vi giver identitet til vores bamser, dette skal også opfordre børnene til at bruge deres fantasi. Vi ønsker at bruge de digitale medier i kombination med anden æstetisk fremstilling, som fx tegninger. Derved håber vi, at opfordre børnene til at efterligne vores leg med medierne.
Som det første input til samskabelse fra vores side vil vi filme os selv og vores bamser. Vi vil fortælle om bamserne ud fra en interviewstil med åbne spørgsmål. Vi vil arbejde med skuespil på den måde, at vi giver identitet til vores bamser, dette skal også opfordre børnene til at bruge deres fantasi. Vi ønsker at bruge de digitale medier i kombination med anden æstetisk fremstilling, som fx tegninger. Derved håber vi, at opfordre børnene til at efterligne vores leg med medierne.
Vi vil opfordre pædagogen til at
interviewe børnene om deres bamser på film med de samme spørgsmål som vi har
brugt, så det kan indgå som en del af materialet til bogen. Det bliver åbne
spørgsmål, som gerne skulle få børnene til at fortælle om bamserne.
Del 2:
Derefter vil vi skabe en eventyrlig
fortælling om bamserne som børnene skal digte videre på. Denne kan laves med
Puppet Pals, som dukketeater eller med stop motion. Derefter ønsker vi at
pædagogen hjælper børnene med at lave en Puppet Pals film med bamsernes
billeder eller tegninger af dem klistret ind via app-en. Er det for svært, kan
de også lave et dukketeater på film eller en billedserie, som viser en del af
eventyret.
Vi modtager børnenes input, og får det sat sammen til en historie via filmklip, tegninger og interview. Vi lægger fortæller stemmer og lydeffekter på filmen, som kan skabe et dramatisk udtryk og illustrerer stemningen.
Vi modtager børnenes input, og får det sat sammen til en historie via filmklip, tegninger og interview. Vi lægger fortæller stemmer og lydeffekter på filmen, som kan skabe et dramatisk udtryk og illustrerer stemningen.
Del 3:
Til sidst vil vi lave en sang om
bamserne, som fortæller om dem og eventyret. Det skal være med en kendt melodi,
men med vores tekst. Den skal være kort og let at huske. Vi skal sammen med
vores bamser, synge den, og sende den til vuggestuen på skrift og lyd.
Vi vil herefter opfordre børnene til at lave
lyde til sangen og billeder og film til musikvideoen og synge sangen på optagelser.
Dette skulle gerne opfordre dem til at bruge deres stemmer og krop til at
udtrykke sangens temaer. Ud fra deres erfaring med eventyret, skal de igen
kunne gøre brug af forskellige medier. De kan eventuelt være med til at forme
sangens tekst ved at finde på rimeord.
Del 4:
E-bogen skabes ud fra de forskellige elementer, der er samskabt i forløbet og deles med vuggestuen.
E-bogen skabes ud fra de forskellige elementer, der er samskabt i forløbet og deles med vuggestuen.
Kultur:
Gennem digitale medier får børnene
adgang til endnu en kreativ platform de kan bruge som et andet sprog, som lader
dem udtrykke følelser og oplevelser, som kan være svære at sætte ord på[7]. Derfor
er der en positiv pædagogisk hensigt i at fremme brugen af digitale medier som
udtryksform.
Vi vil fremme en kultur blandt
børnene som gør dem til kreative digitale producenter. Både for at klargøre dem
til den verden, der udfolder sig omkring dem digitalt, men også for at give dem
endnu et sprog at udtrykke sig med. Derved støtter man barnets ytringsfrihed,
selv om det ikke helt mestrer det talte sprog[8]. Dette
skulle gerne fremme deres følelse at være medbestemmende og demokratisk
deltagende.
Derudover vil vi arbejde på at
skabe en god trivsels kultur med vores eventyr og sang. Bamserne skal være gode
ved hinanden og støtte hinanden, når det bliver uhyggeligt eller de bliver kede
af det. Dette skulle gerne inspirere børnene til at forstå, hvordan man kan
trøste en ven eller veninde i vuggestuen.
Litteratur:
Bøger:
Austring & Sørensen: Grundbog
om Æstetiske læreprocesser, Hans Reitzels Forlag, 2006
Bylander,
Helle Iben (2011): Lille sol –sprog og leg for de yngste –0-3 år. 1.
udgave. Special - pædagogisk forlag
Graversen, Thore David et al.,
Pædagogik: Introduktion til pædagogens grundfaglighed, Systime, 2015
Mark, Kirsten: Pædagogens
arbejde med sprog og billeder, Akademisk Forlag, 2013
Petersen, Anne, Thestrup, Klaus, Skovbjerg
Karoff, Helle, Liv Johansen, Stine, Brandt, Erika, Kusk, Hanne, Aabo
Frydendahl, Jette: Digital Pædagogik, Systime, 2015
Hjemmesider:
http://www.courageworks.com - besøgt d. 8/6 2016
https://www.ted.com/talks/mihaly_csikszentmihalyi_on_flow
- besøgt d. 9/6 2016
[1] Lille
sol – sprog og leg for de yngste – 0-3 år – s. 17
[3] Kusk,
Hanne: Digital Pædagogik - kap. 6 afsnit 6.2.4
[4] Kusk,
Hanne: Digitalpædagogik - kap. 5 afsnit 5.4.5
[5] Vorre, Gert
i Graversen, David Thore, Pædagogik: Introduktion til pædagogens grundfaglighed
- s. 293
[6] Mark,
Kirsten: Pædagogens arbejde med
sprog og billeder – s. 172
[7] Mark,
Kirsten: Pædagogers arbejde med sprog og billeder - s. 62
[8] Kusk,
Hanne: Digitalpædagogik - kap. 5 afsnit 5.4

Ingen kommentarer:
Send en kommentar