Vi havde som udgangspunkt ikke forudbestemt en handling i
vores eventyr. Det eneste vi ville have med, var en problemstilling, som
børnene skulle hjælpe med at løse. Da projektet gerne skulle hjælpe børnene til
at blive bedre medborgere, var det vigtigt at problemstillingen gik ud på, at
andre skulle behandles godt, når de ikke havde det godt.
Vi valgte at arbejde med både vores egne og børnenes bamser,
da vi selv kan mærke, at bamserne betyder meget, selvom vi er blevet voksne.
Det var også et valg vi tog, for at gøre det relevant og interessant for
børnene at deltage i vores projekt. Vi blev samtidig inspireret af det legetøj
vi havde til at ligge og eventyret blev derfor en sørøverhistorie.
Et af vores mål var at give nye ord og vendinger til
børnene, som de kan bruge senere, og samtidig sætte gang i deres fantasi, som
er en del af vores tema. For at sikre dette, har vi i videoerne sørget for at
tale langsomt, tydeligt og gentage ord, så vidt muligt. Derudover har vi sat få
grænser så vi ikke risikerede at forhindre børnene i at bruge deres fantasi.
Vi har konkluderet at vuggestuebørn nok ikke egner sig til
at have så frie rammer, men pædagogerne i institutionen har været rigtig gode
til at hjælpe dem og guide dem, så vi havde noget materiale at arbejde videre
på.
Vi har haft det rigtig sjovt og hyggeligt med at skabe dette
eventyr og bringe bamserne til live med forskellige apps. Vi har lært en masse
om os selv og det at skabe noget med en børne-/voksengruppe, vi ikke engang har
mødt. Vi er meget tilfredse med samarbejdet og har glædt os meget til at få
lavet projektet færdigt, da vi ikke selv har kunnet forudse, hvor eventyret
ville ende.
Tusind tak til dem, der har været med og dem, der så på!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar