Da vi fortalte vores vejleder at vi havde fantasi som tema, udfordrede han os til at læse mere om dette emne, så vi bedre kunne begrunde, hvorfor det var vigtigt.
For os var det klart at fantasien er med til at udvikle vores sprog gennem de fortællinger vi laver sammen. Fantasien kan få den mindste ting til at blive til et eventyr, og idag kan vi tage det et skridt videre, hvis man anvender teknologien. Tænk på dinosaurerne i Jurassic Park, på trolddomskunster i Harry Potter og på alle de skønne animerede eventyr vi ser idag. Men fantasien kan mere end bare underholde os, det er en nødvendighed for at tænke kreativt og innovativt og måske endda for at overleve.
På BUPL´s hjemmeside skriver Daniela Cecchin, i en artikel om legens væsen og betydning, følgende om fantasi:
”Fantasien er evnen til at bearbejde, omforme, og overskride virkeligheden. Fantasien er den del af forestillingsevnen, som overvejende henter sit stof fra billeder, sansninger, fornemmelser, stemninger, indtryk og drømme. Heri ligger blandt andet kimen til kreativiteten og den abstrakte tænkning. I legen "øver" børnene sig i at forholde sig søgende, udforskende og skabende i forhold til deres omgivelser. Hermed skabes i legen alternative muligheder til det her og nu givne og kendte.”
Du kan læse hele artiklen her:
http://www.bupl.dk/paedagogik/leg/om_legens_vaesen_og_betydning?opendocument
Hvorfor er det vigtigt at beskæftige sig med fantasi? Vi mener at fantasi er en egenskab, vi skal bruge for at tænke kreativt. Man skal kunne forestille sig en ny løsning eller en anderledes situation for at kunne løse et problem. Derfor er børnenes fantasi vigtig at udvikle. Men fantasi er bruger vi også til at kunne sætte os ind i et andet menneskes situation, selv om vi ikke selv har oplevet den. Dermed er fantasi også nøglen til empati.
JK Rowling, som er verdensberømt for at have skrevet Harry Potter bøgerne, holdt i 2008 en tale får dimitterende Harvard studerende, hvor hun gjorde netop dette gældende. En del af hendes tale handlede om at bruge sin fantasi, ikke på at skrive bøger om troldmænd og hekse, men på at kunne sætte sig ind i andres situation. Med hendes egne ord, var hun før sit gennembrud så fattig som man kan være, uden at være hjemløs, men hun bestemte sig for at skrive sine bøger og udfolde sin fantasi. Imens tjente hun til dagen og vejen ved at arbejde for Amnesty International, og oplevede til skræk og rædsel torturofres mange udfordringer og livsvarige smerter. Den læring hun derved havde, fordi hun var i stand til at forstå deres smerte, uden selv at have oplevet torturen, glemmer hun aldrig, og den har også præget skyggesiden af hendes skriverier.
Du kan se hele talen her:
I vores projekt giver vi en gruppe børn fra en vuggestue mulighed for at lege med en alternativ virkelighed, hvor deres bamser er kommet til live. Vi glæder os til at se, hvordan de vil digte om deres bamser og udtrykke sig æstetisk og bruge nutidens teknologi i form af iPad app´s og filmiske muligheder.
Hvad sker der hvis man ikke leger, hvis man bliver forhindret i at bruge sin fantasi? Læs her hvad konsekvensen var i et forsøg med rotter, der ikke fik lov til at lege. Forsøget er beskrevet af Stuart Brown, der er professor ved Stanford University i USA, og har fulgt mere end 6000 menneskers livshistorier gennem sin forskning.
” The reason I put this here is also to queue up my thoughts about objectifying what play does. The animal world has objectified it. In the animal world, if you take rats, who are hardwired to play at a certain period of their juvenile years and you suppress play -- they squeak, they wrestle, they pin each other, that's part of their play. If you stop that behavior on one group that you're experimenting with, and you allow it in another group that you're experimenting with, and then you present those rats with a cat odor-saturated collar, they're hardwired to flee and hide. Pretty smart -- they don't want to get killed by a cat. So what happens? They both hide out. The non-players never come out -- they die. The players slowly explore the environment, and begin again to test things out. That says to me, at least in rats -- and I think they have the same neurotransmitters that we do and a similar cortical architecture -- that play may be pretty important for our survival.”
Se hele hans TED-talk her:
Det gik altså ikke særligt godt for rotterne, der ikke havde fået lov til at lege. De døde, måske fordi de ikke kunne forestille sig, at der var en alternativ mulighed for deres problem.
Er det vigtigt at udvikle børnenes fantasi? Ja, det er en nødvendighed for børnene at kunne bruge deres fantasi for at blive til stærke samfundsborgere, der kan løse de udfordringer de får. Vi kan ikke forudsige, hvilke problemstillinger børnene kommer til at stå i som voksne, men vi kan ruste dem til at kunne tænke abstrakt og have evnen til at kunne forestille sig et andet menneskes situation.
Spændende! Jeg sender lige linket til den her side til en af de andre grupper. :-)
SvarSletOk;-)
Slet